Biblioteket

Biblioteket er en meget vigtig del af uddannelsescentret. Det er her du som studerende kan finde det meste af det, du skal bruge på studiet, og det er også her du kan få hjælp fra bibliotekarerne. Du er altid velkommen til at komme forbi – her kan du studere  og møde andre studerende.

Biblioteket er indrettet med studiepladser, hvor du kan arbejde alene eller i gruppe. Du medbringer egen pc.

Bibliotekaren afholder ved studiets start og undervejs i studieforløbet kurser i biblioteksorientering, informations- og litteratursøgning samt referencehåndtering.

Bibliotekaren vejleder dig gerne i at anvende biblioteket, søge efter information og litteratur i biblioteksbasen og databaserne, når du har behov for det.

Som studerende kan du bestille tid hos bibliotekaren, hvor vi i fællesskab sætter særlig fokus på dit projekt med specifik søgevejledning og lign.

Også kursister og undervisere har adgang til biblioteket.

Bibliotekar

Bibliotekaren træffes normalt mandag-fredag kl. 8.00-14.00

Bibliotekar Lone Nørgaard Pedersen, mail: lnp@ucn.dk, tel. 72 69 01 97

Bogbestand

Bibliotekets materialer er fortrinsvis  bøger, tidsskrifter og elektroniske ressourcer. Der er også fjernadgang til ressourcerne for studerende og ansatte.

Materialerne består alene af faglitteratur og omhandler især fagområderne: sygepleje, sundhed, pædagogik, psykologi, sociologi og etik. Der er også litteratur om organisationsteori, organisationskultur, økonomi og markedsføring.

Information

Du kan få adgang til UCN Biblioteket: https://www.ucnbib.dk/da/

Værktøjer

Spørgsmål & svar

Close